Læsning på Mou skole – en handleplan

Revideret udgave 2017

Indholdsfortegnelse

Indledning


Hvad er læsning


Læsning i indskolingen


Læsning i børnehaveklassen


Læsning i 1. klasse


Læsning i 2. klasse


Læsning i 3. klasse


Læsning i øvrige fag i indskolingen


Forslag til hvordan læsning kan inddrages i øvrige fag


Læsning i mellemgruppen


Læsning i 4. klasse


Læsning i 5. klasse


Læsning i 6. klasse


Læsning i øvrige fag i mellemgruppen


Forslag til hvordan læsning kan inddrages i øvrige fag


Læsning i udskolingen


Læsning i 7. klasse


Læsning i 8. klasse


Læsning i 9. klasse


Læsning i øvrige fag i udskolingen


Forslag til hvordan læsning kan inddrages i øvrige fag


Indledning

Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling.

Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser.

Læseplanen skal fungere som en hjælp for alle lærere; en rød tråd gennem den indsats og læring, der foregår på læseområdet på skolen. Der bliver sat fokus på elevernes læseudvikling, læsevaner, motivation og læsefærdigheder.

Læseindsatsen bør ske fortløbende gennem hele skoleforløbet i samarbejde med forældre og som en tværgående indsats, hvor der er fokus på læsning i alle fag.


Hvad er læsning?

En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse.

Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog.

I begyndelsen hakker eleven i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; eleven mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når eleven opnår en forståelse af det, der afkodes, kan der tales om – at vi læser.

Læseforskere har fundet frem til, at det tager 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Det er lang tid, og det er derfor vigtigt at understrege, at gode læsekompetencer ikke alene kan tilegnes ved undervisning i skolen. Det kræver i høj grad vilje, motivation og tid af den lærende selv, samt et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Med andre ord kommer læsningen ikke af sig selv, men kræver en høj grad af egen indsats. Motivation er derfor et nøgleord i enhver læseproces.

Ehris interaktive læsemodel

er fundamentet for vores forståelse af, hvad læsning er. Som modellen illustrerer, er læsning en kompleks færdighed. Derfor er det også nødvendigt, at alle fag giver en hånd med. Alle fag må bidrage til udviklingen af elevernes læsekompetence.

Viden om verden handler om den forforståelse der er nødvendig for at gå i dialog med teksten. Det at kunne danne indre forestillingsbilleder er en del af læseforståelsen og det kræver, at læseren aktivt kan konstruere billeder ud fra sin viden om verden. Det er i virkeligheden et kompliceret område, for det bygger på, at eleven har nogle forudsætninger for at møde teksten, som vi ikke ved, om de besidder. Det betyder, at vi skal have skærpet opmærksomhed på, at elevernes viden om verden hele tiden udvikles – og det er en opgave for alle undervisere.

Viden om sprog gør læseren i stand til at tolke ud fra syntaks(sætningsopbygning), semantik (ordsbetydning) og pragmatik(sproganvendelse). Det er et stort område, hvorfor det er vigtigt at underviseren allerede fra skolestart er opmærksom på at indarbejde de forskellige områder i sin daglige undervisning. Det handler om at skærpe elevernes opmærksomhed på sprog. Det er den daglige dosis, der gør en forskel. Eleverne skal gradvis introduceres til viden om sprog og det kommer nødvendigvis ikke af sig selv, men kræver direkte undervisning gennem hele skoleforløbet.

Bogstav lyd kendskab handler om afkodningsfærdigheden. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion.

Ordkendskab- ordbilleder, ordforråd. Ordkendskab refererer til den ”ordbog” eleven har opbygget i sin hukommelse. Da der er stor variation på området er det væsentligt at arbejde med ord og begreber. Forskningen viser, at ordforrådet har stor indflydelse på udviklingen af læsekompetence. Ord huskes ikke blot, fordi de er nævnt og forklaret, de skal hægtes op på skemaer i elevernes ”huskesystem”. Skemaer er en måde at strukturere viden om ord og viden om verden på. De er hele tiden undervejs; de bliver udbygget med nye skemaer og gamle bliver hele tiden ændret. De er billedligt talt ”kroge”, som læseforståelsen hægter sig på.

Hukommelse for tekst handler om indsigt i, hvordan trykte ord eller tekst ser ud. At eleven kan skelne mellem fagtekster og skønlitterære tekster og har kendskab til de forskellige genrer. Undervisning i genrekonventionerne giver forventninger til tekster og parathed til at forstå teksterne.

Metabevidsthed handler om at bevidstgøre eleverne om, hvad det kræves af læseren. Udvikling af læse- og sprogforståelse kræver en aktiv indsats fra elevernes side. Mening opstår ikke af sig selv, men kræver at eleven er aktiv meningssøgende. Derfor er det vigtigt, at eleven har strategier til at ”tjekke”, om læseforståelsen er intakt. De skal have en bevidsthed om, at det at afkode en tekst ikke er en tilstrækkelig læsekompetence. De skal have et læsebegreb, hvor det at lære at læse giver mening.

Alle ovennævnte delkomponenter arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt at styrke alle områder. Stærke og svage delkomponenter påvirker således det samlede læseniveau. Det er derfor en god investering jævnligt at tale om ord og vendinger, samfundsforhold, oplevelser og tekster i almindelighed. Højtlæsning er som eksempel en god indgangsvinkel til udvikling af ordforråd og genrekendskab.


Læsning i indskolingen

Læsefærdighed:

At lære at læse bygger videre på det, eleven til en vis grad allerede kan, nemlig forstå det talte sprog –
sprogforståelse og, at eleven er i besiddelse af et veludviklet ordforråd.
Det, som er den altafgørende forskel mellem at forstå tale og at forstå tekst er, at skriftsproget er kodet,
idet hver lyd repræsenterer en lyd i det talte ord. Dette kodesystem gør, at vi kan læse ord, vi aldrig har set før. Det springende punkt er, at eleven så hurtigt som muligt opdager sammenhængen mellem bogstav og lyd (knækker koden) og bevæger sig fra opdagende læser og skriver til etablering af læsestrategier og konsolidering af læsefærdigheden.

Differentiering:

Der er behov for stadig at udvikle differentieringen i den første læseundervisning, idet nye læsere udvikler
sig i forskellige takter. Nogle elever har i lang tid brug for tilpassede tekster og systematisk undervisning i
forholdet mellem bogstav og lyd, mens andre elever hastigt knækker koden og hurtigt får automatiseret
læsefærdigheden. Det er væsentligt, at alle elever bliver mødt på deres eget læseudviklingstrin ud over den fælles læsebog, så de alle får tekstmæssige og skriftsproglige udfordringer. Alle elever udfordres og motiveres fortsat på det læseniveau, de befinder sig og undgår nederlag og udskillelse.

Læsestrategier:

Den gode læser er aktiv under læsning ved at anvende effektive læsestrategier.
Læsestrategier kan forklares som bevidste og målrettede forsøg på, dels at afkode teksten, og dels at forstå ordene og skabe en mening med det læste.
Det enkelte barn vælger individuelt egne læsestrategier, og undervisningen må derfor tilrettelægges, så
den enkelte har mulighed for at vælge netop de strategier, der passer til egne forudsætninger.
Eleven må fra den allerførste læsning lære flere strategier, for hvis læsningen mislykkes, lærer eleven at
overveje om en anden strategi kan bruges.
I den forberedende læsning anvendes oftest de ydre læsestrategier.

Tegn på ydre læsestrategier:

Eleven kan:
▪ bruge forforståelse
▪ bruge konteksten og illustrationer
▪ bruge første bogstav og gætte kvalificeret
▪ kan bruge ordets facon – grafisk udtryk
▪ rette sig selv, når meningen går tabt
▪ hente hjælp for at komme videre
Efterfølgende vil eleven i den første læsning anvende indre læsestrategier.

Tegn på indre læsestrategier

Eleven kan:
▪ bruge bogstavernes navn, form og lyd
▪ bruge første bogstav og gætte kvalificeret
▪ finde vokalerne
▪ dele ord i stavelser
▪ første stavelse
▪ opsamle stavelser
▪ anvende stavelsesdelingsteknikken ud fra morfemprincippet

Skrivning og stavning:

Skrivevejen lukker op for læsevejen, idet det for mange elever er lettere at udvikle alfabetisk indsigt gennem skrivning end gennem læsning. Eleven lærer en til en korrespondance mellem bogstav og lyd (altså at ordet sol har 3 lyde og derfor 3 bogstaver)Læreren skal derfor støtte og opfordre eleverne i at børnestave allerede i børnehaveklassen. Børnestavning må dog aldrig blive målet, eleverne skal være parate til at begynde at lære staveregler og forholde sig til ikke-lydrette ord.
Men generelt kan skrivning gennem fonemanalysen give den indsigt, der skal til for, at læsning gennem fonemsyntesen kan udvikles.

At lære at stave kan beskrives som en trinvis udvikling frem mod at kunne anvende forskellige stavestrategier. Staveudviklingen kan inddeles i 5 trin og rækkefølgen er den samme for alle. Der er dog stor forskel på, hvor hurtigt den enkelte elev tilegner sig de enkelte trin. Det er meget vigtigt, at eleverne får kendskab til deres egen staveudvikling. De får således selv en fornemmelse for hvilket trin, der skal arbejdes på. Dette giver medinddragelse og medansvar og for at kende vejen mod målet.

Som lærer i indskolingen, må vi give eleverne grundlæggende redskaber til at kunne udtrykke sig skriftligt. Gennem arbejde med skriftlig fremstilling skal eleverne blive i stand til følgende:

Formmæssigt:

▪ Begyndende retskrivning
▪ Opbygge en korrekt sætning
▪ Variere ordvalg
▪ Kunne opbygge et handlingsforløb med indledning og afslutning
▪ Udnytte et begyndende genrekendskab

Indholdsmæssigt:

▪ Styre og strukturere tanker
▪ Fortælle kronologisk
▪ Finde på nye ideer
▪ Udtrykke tanker
▪ Berette skriftligt om egne oplevelser
▪ Skrive ud fra billeder eller fantasi
▪ Skrive ud fra læste tekster

Funktionsmæssigt:

▪ Kunne formidle et budskab
▪ Opleve sig som forfattere
▪ Have skrivelyst
▪ Opleve skrivning som et kommunikationsmiddel
▪ Om muligt at give fremstillingen et personligt præg.


Læsning i børnehaveklassen

Formålet med at arbejde med læsning i børnehaveklassen er, at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, samt at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og skriveindlæring.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Eleven har lyst til at læse, og kan i et vist omfang lege med ord og rim.
▪ Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning og der kan legeskrives og lidt senere børnestaves.
▪ Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling og
genfortælle og selv fortælle historier.
▪ Eleven kan indgå i samtale og dialog og forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd.

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i børnehaveklassen

Læs mere på EMU.

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale, der inspirerer til at legeskrive og læse.
▪ Elever i bh. klassen låner bøger med hjem fra skolens bibliotek.
▪ Liste til forældre med gode ideer til oplæsningsbøger udleveres.
▪ Hjemmet informeres om deres betydning for læseindlæringen og bør opfordres til, at læse, billedlæse, stimulere og samtale med deres barn.
▪ En skrivelse til forældre om læsning udarbejdes og udleveres ved det første forældremøde.
▪ Struktureret dagligt arbejde med sproglig opmærksomhed, så eleven herigennem lærer de fire alfabeter og lærer om rim og remser.
▪ Arbejde med læsning af fælles tekster i storbøger, på tavle og fx på interaktiv tavle. Læreren kan herigennem vise forskellige læsetekniske forhold, som fx: læseretning, begreber som bogstaver, ord og sætning, sammenhæng mellem lyd, bogstav og stavelser.

Evaluering

▪ I starten af skoleåret (september – oktober) Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet – Store bogstaver, Vokaler, Find billedet).
▪ Børnehaveklasseleder foretager 4 læseevalueringsopgaver i løbet af foråret. (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet – Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel, Find billedet).
▪ MinUddannelse.
▪ Læringssamtaler.
▪ Skole/hjem-samtaler.

Faste tiltag

▪ Inden skolestart holder børnehaveklasseleder, Dus-pædagogen fra førskolegruppen, talepædagog og evt. skoleleder møde om kommende elever, som har sprogstøtte.
▪ I løbet af foråret(marts/april) afholdes klassekonference med bh. kl. lærer, kommende dansklærer og læsevejleder i forhold til elever i skriftsproglige problemer.
▪ Morgenlæsebånd, hvor der læses en ½ time dagligt.
▪ Skumringslæsning sammen med mellemgruppen.
▪ Tidlig forebyggende undervisning tilbydes efter behov.
▪ Udvikling af forældresamarbejdet omkring indsats og læring på læseområdet. Projekt READ.

Forslag til materialer:

Hop om bord i lyd og ord:
LotteSalling.dk
Villads.dk


Læsning i 1. klasse

Formålet med at arbejde med læsning i 1. klasse er at stimulere elevens lyst og interesse for at læse og at give eleven mulighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver
side, oftest med billeder, som teksten bygger på.
▪ Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet.
▪ Eleven læser kendte ord i teksten ved hjælp af ordbilleder.
▪ Eleven bruger bogstavlyden ofte det første bogstavs lyd for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte sig selv.
Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 1. klasse

Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 1.klasse

▪ Læse enkle tekster op med god artikulation
▪ Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
▪ Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier i alderssvarende tekster
▪ Opnå passende læsehastighed og præcision
▪ Udvikle begyndende læserutiner
▪ Bruge enkle læseforståelsesstrategier
▪ Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste
▪ Læse sprogligt udviklende tekster
▪ Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad
▪ Begynde at læse sig til viden i faglige tekster
▪ Finde og vælge bøger til egen læsning

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Klasseværelset forsynes med mange bøger og andet materiale, der inspirerer til at skrive og læse. Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster vha. børnestavning.
▪ Hjemmet informeres om deres betydning for den skriftsproglige udvikling med råd og vejledning og om deres rolle i elevens læse/skrive udvikling.
▪ Skabe tid og rum for læsning gerne 15-20 min. dagligt, gerne i samarbejde med forældre.
▪ Lægge grunden for senere læserutine gennem arbejde med faste læseaftaler med den enkelte elev og forældre: fx 10 sider eller 15 minutter hver dag. Læsekontrakten i ElevIntra kan anvendes.
▪ Hver dag: lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst og elevens selvstændige læsning.
▪ Oplæsning af inspirerende tekster, der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden.
▪ Arbejde bevidst med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse gennem samtale og lege for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener.
▪ Inddrage elektroniske skrive- og oplæsningsprogrammer som et naturligt redskab i undervisningen.

Forslag til materialer

▪ Søren og Mette.
▪ Læs og forstå (www.ann-berit.dk).
▪ Mis med de blå øjne.
▪ Fandango.
▪ Gyldendals fagportal.

Evaluering

▪ MinUddannelse.
▪ Test: Ordlæsepprøve.
▪ Læringssamtaler.
▪ Skole-hjem samtaler.

Faste tiltag

▪ Morgenlæsebånd, hvor der læses en ½ time dagligt.
▪ Skumringslæsning.
▪ Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det (Læseløft).
▪ Gode læsevaner. Udvikling af forældresamarbejdet omkring indsats og læring på læseområdet.


Læsning i 2. klasse

Formålet med læseundervisningen i 2. klasse er at sikre at eleverne fortsat har lyst til at læse og skrive, at eleverne kan anvende læsning og skrivning i hverdagen, at eleverne erfarer at læsning giver oplevelser og kan bruges til at tilegne sig ny viden og skaffe sig oplysning og information. Eleverne skal nu kunne bruge skriften som kommunikationsmiddel.

Kendetegn for en læser på dette niveau

Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eleven stopper op og bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed. Læsningen går forholdsvis langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende.

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 2. klasse

Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 2.klasse

▪ Kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord.
▪ Opnå at læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og præcision.
▪ Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste.
▪ Begynde at læse sig til viden i faglige tekster.
▪ Udvikle begyndende læserutiner.
▪ Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste.
▪ Finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau.
▪ Kunne hente informationer i digitale tekster.

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Klasseværelset forsynes med mange bøger og andet materiale, der inspirerer til at skrive og læse. Det er vigtigt, at læsning/skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster v.h.a. børnestavning.
▪ Hjemmet informeres om, deres betydning for den skriftsproglige udvikling, med råd og vejledning om deres rolle i elevens læse/skrive udvikling.
▪ Skabe tid og rum for læsning gerne 15-20 min. dagligt, gerne i samarbejde med forældre. Lægge grunden for senere læserutine gennem arbejde med faste læseaftaler med den enkelte elev og forældre: fx 10 sider eller 15 minutter hver dag. Læsekontrakten i ElevIntra kan anvendes.
▪ Anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning)
▪ Fortsat arbejde med enkle læseforforståelsesstrategier
▪ Skabe bevidsthed om forskellige teksttyper og måder at skrive på fx: gennem skriveskabeloner som tørresnoren, fortælleansigtet og handlingsbroen.
▪ Arbejde med fiktive fortællinger/beretninger, og små fakta tekster så de herigennem lærer at få struktur på fortællingen med en start, en midte og en slutning.
▪ Inddrage elektroniske skrive- og oplæsningsprogrammer som et naturligt redskab i undervisningen.

Forslag til materialer

▪ Gyldendals webportal: gyldendal.dk
▪ Fandango bøgerne: gyldendal.dk
▪ Læs lydret, Specialpædagogisk forlag: http://www.spf-herning.dk
▪ eReolen GO: ereolengo.dk
▪ villeby.dk

Evaluering

▪ MinUddannelse
▪ Læringssamtaler
▪ Skole-hjemsamtaler
▪ National læsetest i foråret
▪ Stav2

Faste tiltag

▪ Morgenlæsebånd, hvor der læses en ½ time dagligt.
▪ Iværksættelse af individuelle læsekurser efter behov.
▪ Gode læsevaner. Udvikling af forældresamarbejdet omkring indsats og læring på læseområdet.


Læsning i 3. klasse

Formålet med at arbejde med læsning i 3. klasse er fortsat at styrke og bevare elevens lyst og interesse for at læse. På 3. klassetrin ændrer læsningen fra primært at være fokuseret på afkodningen til i højere grad at omfatte forståelseslæsning. Eleven får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer og skal bruge sine læse- og skrivefærdigheder i alle fag.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Eleven læser i slutningen af 3. klasse flydende og med god forståelse.
▪ Eleven har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentlig større omfang end tidligere.
▪ Eleven kan skimme – og punktlæse.
▪ Eleven arbejder med at automatisere læsefærdigheden.
▪ Eleven foretrækker typisk stille-læsning.

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 3. klasse

Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 3.klasse

▪ Læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse
▪ Anvende afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster.
▪ Læse sprogligt udviklende tekster og bruge læseforståelsesstrategier.
▪ Læse kapitelbøger og efterfølgende genfortælle indholdet og herigennem udtrykke forståelse af det læste.
▪ Læse for at tilegne sig viden i dansk og andre fag.
▪ I den faglige læsning at kunne læse selektivt efter svar på konkrete spørgsmål dvs. søge- og punktlæse.

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc.
▪ Lærerens oplæsning – (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning.
▪ Læsning af fællestekst – (for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser).
▪ Selvstændig læsning – (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst.)
▪ Fortsat udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx 10 sider eller 15 minutter hver dag.
▪ Fortsat arbejde med enkle læseforståelsesstrategier, før, under og efter læsningen. Begyndende arbejde med referat og resume.
▪ Fortsat arbejde med forståelsen af forskellige teksttyper og deres formål. Matematik og opskrifter (”gøre tekster”) eventyr, gysere (”opleve tekster”) historiske beretninger, små informerende tekster (”lære tekster”) Arbejde med forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker.
▪ Øge arbejdet med elevernes bevidsthed om, at man kan læse sig til viden i faglige tekster, herunder arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæsning, punktlæsning og nærlæsning.

Evaluering

▪ Minuddannelse og læringssamtaler
▪ Skole/hjem-samtaler
▪ Den frivillige nationale test
▪ Stav 3
▪ DVO-testen

Faste tiltag

▪ Morgenlæsebånd, hvor der læses en ½ time dagligt.
▪ Iværksættelse af individuelle læsekurser efter behov.
▪ Gode læsevaner. Udvikling af forældresamarbejdet omkring indsats og læring på læseområdet.
▪ Overleveringsmøde i forbindelse med skift af dansklærer til mellemgruppen.


Læsning i øvrige fag i indskolingen

Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selvom den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer.

Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseunder-visningen. Der indføres efterhånden flere nye læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning og nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Det er vigtigt at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og med et bestemt formål.

Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet.


Forslag til hvordan læsning kan inddrages i øvrige fag.

Matematik
▪ Sætte ord og begreber på fagene ved at lave ”vægordbog”, elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik.
▪ Introducere eleverne for regnehistorier Skriveskabeloner kan introduceres ”procesnotater til matematik”
Natur / teknik
▪ Sætte ord og begreber på fagene ved at lave ”vægordbog”, elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget.
▪ Idemylder og tankekort
▪ Felt notater at sætte ord på små eksperimenter
Kristendom og historie
▪ Sætte ord på fagets grundbegreber vha. vægordbog og elevernes egne begrebshæfter
▪ Idemylder og tankekort
▪ Lærerens dialogiske oplæsning
▪ Læseteater
▪ Mundtlig og skriftlig genfortælling
Musik
▪ Fælles læsning af sangtekster fx med brug af interaktiv tavle.
▪ Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne.
Billedkunst
▪ Arbejde med at aflæse illustrationer
▪ Kunne beskrive billeder


Læsning i Mellemgruppen

Når eleverne begynder i mellemgruppen forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel – først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling.

For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt.


Læsning i 4. klasse

Formålet med læsearbejdet i 4. klasse er fortsat at styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med forståelseslæsning. Desuden skal læsningen anvendes gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Læser mere flydende, stopper fortsat en gang imellem.
▪ Søgelæsning: Finder hurtigt ønskede oplysninger både i kendt og ukendt tekst.
▪ Læser flydende med god forståelse – foretrækker stillelæsning.
▪ Instruktionslæsning: Læser en instruktion, arbejdsbeskrivelse, opskrift eller matematikopgave i flere led og viser forståelse gennem handling.
▪ Eleven kan læse mindst lix 20 – 25 med en hastighed på ca. 110 ord i minuttet

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 4. klasse

Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 4.klasse

▪ Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner
▪ Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse
▪ Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt
▪ Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekst
▪ Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier
▪ Kende forskellige læseteknikker.

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Eleverne læser hver dag i skolen fx via læsebånd, makkerlæsning og læsebarometer
▪ Eleverne læser hjemme hver dag min. 20 minutter
▪ Arbejde med læseforståelsesstrategier.
▪ Arbejde med faglig læsning.
▪ Præsentere eleverne for forskellige læseteknikker i forhold til teksttyper.
▪ Læreren fortsat læser højt for eleverne

Forslag til materialer

▪ Fandango 4
▪ Front Read – Fælles værker

Evaluering

▪ National Test.
▪ Læsehastighedsprøver 4 gange årligt.
▪ Front Read.
▪ Elevplaner og elevsamtaler.
▪ Skole/hjem-samtaler.

Faste tiltag

▪ Store Læsedag for hele skolen.
▪ Morgenlæsebånd.
▪ Skumringslæsning for indskoling og mellemtrin.
▪ Iværksættelse af individuelle læsekurser efter behov.
▪ Gode læsevaner. Udvikling af forældresamarbejdet omkring indsats og læring på læseområdet.


Læsning i 5. klasse

Formålet med læsearbejdet i 5. klasse er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og læsere med stor læselyst.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Eleven kan efterhånden læse undertekster på tv
▪ Eleven kan læse mindst lix 25-30 med en hastighed på ca. 140 ord i minuttet
Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 5. klasse
Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 5.klasse

▪ Læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning
▪ Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
▪ Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper
▪ Anvende forskellige læseteknikker
▪ Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad
▪ Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
▪ Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
▪ Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierende læseforståelsesstrategier
▪ Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse
▪ Læse sig til danskfaglig viden
▪ Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning.

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Have særligt fokus på at fastholde elevernes interesse for læsning
▪ Arbejde med elevernes højtlæsning
▪ Eleverne læser hver dag i skolen fx via læsebånd, makkerlæsning eller læsebarometer
▪ Eleverne hjemme læser hver dag min. 20 minutter
▪ Fortsat at arbejde med læseforståelsesstrategier
▪ Eleverne har tidligere lært at nærlæse, nu skal eleverne også kunne punktlæse og oversigtslæse. Ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst.
▪ Arbejde med elevernes ordforråd og begrebskendskab fx ved anvendelse af ordbøger, ordkendskabskort og samtaler på klassen om nye ord og begreber (fx dagens ord)
▪ Arbejde med informationssøgning og læseteknikker i forhold til internettet

Forslag til materialer

▪ Fandango 5
▪ Front Read
▪ Fælles værker

Evaluering

▪ Læsehastighedsprøver 4 gange årligt
▪ Front Read
▪ Elevplaner og elevsamtaler
▪ Skole/hjem-samtaler

Faste tiltag

▪ Store Læsedag for hele skolen.
▪ Morgenlæsebånd.
▪ Skumringslæsning for indskoling og mellemtrin.
▪ Iværksættelse af individuelle læsekurser efter behov.
▪ Gode læsevaner. Udvikling af forældresamarbejdet omkring indsats og læring på læseområdet.


Læsning i 6. klasse

Formålet med at arbejde med læsning i 6. klasse er, at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster, vi skal skabe læsere med en aktiv læseindstilling – og læsere med stor læselyst.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Eleven læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål.
▪ Eleven forstår indholdet i udenlandske film og naturprogrammer ved hjælp af undertekster
▪ Eleven kan læse mindst lix 30-35 med en læsehastighed på ca. 175 ord i minuttet.
Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 6. klasse
Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 6. klasse.

▪ Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
▪ Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper
▪ Anvende forskellige læseteknikker
▪ Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad
▪ Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur
▪ Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
▪ Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierende læseforståelsesstrategier
▪ Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse
▪ Læse sig til danskfaglig viden
▪ Søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Fortsat at have fokus på at bevare elevernes læselyst og læseglæde
▪ At eleverne læser hver dag i skolen fx via læsebånd, fælles tekster m.m.
▪ At eleverne læser hjemme hver dag 20 minutter
▪ At eleverne inddrages i at fastsætte egne læsemål (fx via læsebarometer)
▪ At arbejde med udvikling af en aktiv læseindstilling med en automatisk arbejdsgang, hvor eleverne selv søger svar på nye ord og begreber
▪ Fortsat at arbejde med læseforståelsesstrategier (se fx Læseforståelse – hvorfor og hvordan af Merete Brudholm)
▪ At arbejde med forskellige læseteknikker
▪ At arbejde bevidst med elevernes ordforråd og begrebskendskab fx ved anvendelse af ordbøger, ordkendskabskort og samtaler på klassen om nye ord og begreber (fx dagens ord)
▪ Fortsat at arbejde med informationssøgning og læseteknikker i forhold til internettet

Forslag til materialer

▪ Fandango 6
▪ Front Read
▪ Fælles værker

Evaluering

▪ Læsehastighedsprøver 4 gange årligt
▪ Front Read
▪ Elevplaner og elevsamtaler
▪ Skole/hjem-samtaler

Faste tiltag

▪ Store Læsedag for hele skolen.
▪ Morgenlæsebånd
▪ Iværksættelse af individuelle læsekurser efter behov.
▪ Skumringslæsning for indskoling og mellemtrin
▪ Gode læsevaner. Udvikling af forældresamarbejdet omkring indsats og læring på læseområdet.


Læsning i øvrige fag i mellemgruppen

Klassens faglærere er medansvarlige for at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet.


Forslag til hvordan læsning kan inddrages i øvrige fag

Matematik
▪ Lave ordbøger med vigtige fagudtryk
▪ Arbejde med genrelæsning af matematikbogen
▪ Arbejde med skemaer, der kan støtte eleverne i arbejdet med problemløsningsopgaver
Natur/teknik
▪ Have fokus på nye, centrale ord og begreber (lav fx ordbøger)
▪ Udfylde ordkendskabskort med faglige ord og begreber
▪ Arbejde med, hvordan man søger informationer på biblioteket og internettet til fx gruppeopgaver (skriv om et dyr /et land m.m.)
▪ Anvende VØL-modellen (se fx www.fagliglaesning.dk)
Historie og kristendomskundskab
▪ Arbejde med elevernes opmærksomhed på, om teksterne er fakta/faktion /fiktion
▪ Arbejde med tidslinjer og stikord i forhold til læste/oplæste tekster
▪ Anvende VØL-modellen (se fx www.fagliglaesning.dk)


Læsning i udskolingen

Eleverne skal videreudvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt.

I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden.

Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder:
▪ Læserens faglige ordkendskab
▪ Læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper)
▪ Læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede

Eksisterende viden

▪ Læserens evne til at drage følgeslutninger
▪ Læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte)
▪ Læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster
▪ Læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne


Læsning i 7. klasse

Formålet med at arbejde med læsning i 7. klasse er, at eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Eleven læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål.
▪ Eleven læser mindst lix 35-40 med forståelse og en hastighed på ca. 200 ord/minut.

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 7. klasse

Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 7. klasse

▪ Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation
▪ Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
▪ Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer af tekster
▪ Anvende hensigtsmæssige læsestrategier
▪ Anvende varierende læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad
▪ Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste
▪ Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur
▪ Læse sprogligt udviklende tekster
▪ Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert
▪ Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet
▪ Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Fortsat fokus på at bevare elevernes læselyst og læseglæde
▪ Fortsat fokus på elevernes fortolkende oplæsning
▪ Konsolidere og videreudvikle elevernes brug af skimning, punktlæsning, nærlæsning m.v.
▪ Arbejde med nye ord ud fra læsningen af sprogligt varierede tekster
▪ Arbejde med faglig læsning fx med fokus på anvendelse af notatteknikker
▪ Fortsat at arbejde med læsebarometer, hvor der med fordel kan fokuseres på både skøn- og faglitteratur
▪ Fortsat at arbejde med læseforståelsesstrategier før, under og efter læsningen
▪ Læse skønlitteratur, både nyere og ældre, samt arbejde med tekstanalyse og genreforståelse – (analyseprocessen kan evt. støttes via skriveskabeloner; http://www.fmb.dk/kompit)
▪ Arbejde med informationssøgning både i bøger og på nettet bl.a. med fokus på søgeteknikker og vurdering af kilder
▪ Give tid til lærerens oplæsning af fælles, korte og måske svære tekster, der skal arbejdes med på klassen Fortsat at give tid til at “gå på biblioteket”

Forslag til materialer

▪ Fandango 7
▪ dansk7-10. gyldendal.dk

Evaluering

▪ Elevplaner og elevsamtaler
▪ Skole/hjem-samtaler

Faste tiltag

▪ Der læses dagligt 20 minutter i læsebånd inden undervisningen påbegyndes


Læsning i 8. klasse

Formålet med at arbejde med læsning i 8. klasse er, at eleven bevarer læselysten samt fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. Det er væsentligt, at eleven såvel i som uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige, praksisrelaterede og personlige forhold.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Eleven udvider sin læsning til forskellige genrer med større kompleksitet inden for voksenlitteraturen og magter at læse flere bøger parallelt.
▪ Eleven læser lix 40-50 med forståelse og en hastighed på ca. 240 ord/minut.

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 8. klasse

Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 8. klasse

▪ Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning
▪ Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
▪ Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer af tekster
▪ Anvende hensigtsmæssige læsestrategier
▪ Anvende varierende læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad
▪ Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste
▪ Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur
▪ Læse sprogligt udviklende tekster
▪ Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert
▪ Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet
▪ Læse norske og svenske tekster
▪ Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Fortsat fokus på at bevare elevernes læselyst og læseglæde
▪ Fortsat fokus på elevernes fortolkende oplæsning
▪ Konsolidere og videreudvikle elevernes brug af skimning, punktlæsning, nærlæsning.
▪ Arbejde med nye ord ud fra læsningen af sprogligt varierede tekster
▪ Arbejde med faglig læsning fx med fokus på anvendelse af notatteknikker
▪ Fortsat at arbejde med læsebarometer – for elever, der har en god læsekultur, kan der i stedet for fokus på læsemængden, fokuseres på læsning af fx ældre litteratur, andre genrer og faglitteratur
▪ Læse skønlitteratur – både nyere og ældre – samt arbejde med tekstanalyse og genreforståelse – (analyseprocessen kan evt. støttes via skriveskabeloner; www.fmb.dk/kompit)
▪ Fortsat at arbejde med læseforståelsesstrategier før, under og efter læsningen
▪ Arbejde med informationssøgning med fokus på søgeteknikker og vurdering af kilder
▪ Give tid til lærerens oplæsning af fælles, korte og måske svære tekster, der skal arbejdes med på klassen
▪ Fortsat at give tid til at “gå på biblioteket”

Forslag til materialer

▪ Fandango 8
▪ dansk7-10.gyldendal.dk

Evaluering

▪ National test i læsning
▪ Elevplaner og elevsamtaler
▪ Skole-hjemsamtaler

Faste tiltag

▪ Der læses dagligt 20 minutter i læsebånd inden undervisningens påbegyndelse


Læsning i 9. klasse

Formålet med at arbejde med læsning i 9. klasse er, at eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet. Endvidere er det væsentligt, at eleven såvel i skolen som udenfor anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede og personlige forhold. Det er ligeledes væsentligt, at eleven vedligeholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse.

Kendetegn for en læser på dette niveau

▪ Eleven kan anvende dybde- og overblikslæsning.
▪ Eleven kan i en allerede læst tekst hurtigt genkalde tekstens indhold.
▪ Eleven kan selvstændigt “trænge” ind i sagprosa og skønlitterære tekster og forstå indholdet på forskellige niveauer
▪ Eleven læser lix 50-60 med forståelse og en hastighed på ca. 250 ord/minut.

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål i 9. klasse

Læs mere på EMU.

Mål – delmål i 9. klasse

▪ Anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd
▪ Læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste
▪ Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
▪ Beherske forskellige læseteknikker
▪ Afpasse læsemåde efter formål, genre og medie
▪ Fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
▪ Forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier
▪ Bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse
▪ Vurdere eget udbytte af det læste
▪ Forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk
▪ Læse norske og svenske tekster med forståelse

Handleplan til hvordan målene opnås

▪ Fortsat fokus på elevernes højtlæsning
▪ Fortsat at arbejde med beherskelsen af de forskellige læseteknikker
▪ Fortsat at arbejde med forståelsen af vanskelige ord og begreber i de tekster, som eleverne læser
▪ Fortsat at arbejde med elevernes brug af læseforståelsesstrategier før, under og efter læsningen
▪ Læse nyere og ældre skønlitteratur med fokus på genre og tekstanalyse
▪ Fortsat at arbejde med læsningen af faglige tekster i bøger, artikler og på nettet bl.a. med fokus på informationssøgning og kildekritik
▪ Præsentere eleverne for “eksamenslignende” situationer

Forslag til materialer

▪ Fandango 9
▪ dansk7-10. gyldendal.dk

Evaluering

▪ Elevplaner og elevsamtaler
▪ Skole-hjemsamtaler
▪ Folkeskolens afgangsprøve

Faste tiltag

▪ Der læses dagligt 20 minutter i læsebånd inden undervisningens påbegyndelse


Læsning i øvrige fag i udskolingen

Klassens faglærere er medansvarlige for at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet.


Forslag til hvordan læsning kan inddrages i øvrige fag

Matematik
▪ Fortsat at arbejde med en ordbog med vigtige fagudtryk
▪ Arbejde med læsningen af problemløsningsopgaver – fx med udgangspunkt i opgaver fra tidligere års afsluttende prøver
Biologi, geografi og fysik/kemi
▪ Udarbejde en ordbog med relevante fagudtryk og begreber (evt. en fælles ordbog for de tre fag, da mange begreber går igen i fagene)
▪ Arbejde med hvordan, den aktuelle grundbog læses bedst muligt, (fx i Bios står meget relevant information i forbindelse med grafer, billeder m.v. og kun i mindre grad i brødteksten)
▪ Gøre eleverne opmærksom på, hvilken læseteknik, der bør anvendes til en given tekst (fx nærlæsning eller skimning)
▪ Arbejde med informationssøgning i bøger og digitale medier
▪ Præsentere eleverne for “eksamenslignende” situationer i biologi/geografi, hvor læseteknik har betydning for løsningen af den afsluttende prøve
Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
▪ Arbejde med fagudtryk og begreber
▪ Gøre eleverne opmærksom på, hvilken teknik, der bør anvendes til en given tekst (fx nærlæsning eller skimning)
▪ Arbejde med informationssøgning i bøger og digitale medier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s